Voldelige konflikter, ustabilitet og skrøbelighed frem mod 2035: arbejdspapir til analysegruppen om dansk sikkerhedspolitik

Udviklingen i og omkring skrøbelige stater vil også fremover have betydning for international fred og sikkerhed og for varetagelsen af danske værdier og interesser. De socio-økonomiske og politiske konsekvenser af covid-19 forstærker sammen med de tiltagende klimaforandringer risikoen for voldelige konflikter og ustabilitet i skrøbelige stater, samtidig med at den tiltagende stormagtsrivalisering på både globalt og regionalt plan styrker tendensen til, at lokale konflikter udvikler sig til egentlige proxy-krige.
I et dansk perspektiv betyder det, at en række af de forhold, der i dag forbindes med skrøbelige stater – voldelig ekstremisme, pirateri og irregulær migration – vil forblive en del af det samlede trusselsbillede, samtidig med at nye trusler kan opstå som følge af, at de politiske og økonomiske strukturer i lande, der ligger geografisk tæt på Danmark, rammes af kriser, pres og chok, som de ikke har den fornødne institutionelle styrke til at håndtere.
Spørgsmålet – for Danmark og resten af den vestlige verden – består i at afklare, om og i givet fald hvordan militære midler kan bringes i anvendelse i en given situation for at forebygge, håndtere og/eller inddæmme ustabiliteten og volden, der oftest karakteriserer skrøbelige situationer. Erfaringerne viser, at militære instrumenter er mest effektive, når de understøtter politisk definerede og civilt drevne processer.
Den institutionelle fragmentering, der har præget den hidtidige udvikling i det 21. århundrede, må ventes at fortsætte i takt med, at stormagtsrivaliseringen tager til, og det transatlantiske fællesskab i stigende grad udfordres af forskellige trusselsvurderinger og geopolitiske interesser. De bærende internationale organisationer, der traditionelt har betydet mest for dansk sikkerhed – FN, NATO, EU og OSCE – vil også fremover danne rammen om forskellige krisestyrings- og konflikthåndterende indsatser i skrøbelige stater, men skarpe interventioner, der indebærer offensiv brug af militær magt, vil formentligt i endnu højere grad, end tilfældet er nu, blive gennemført af forskellige former for stormagtsledede koalitioner og inden for mere ad hoc-prægede samarbejdsrammer.
Danmark har som lille land begrænsede muligheder for at sætte dagsordenen og præge de vilkår og betingelser, som forskelligartede internationale operationer og indsatser gennemføres under. Danmarks militære valg består i første omgang – groft sagt – i at afgøre, om Forsvaret skal bidrage til en given indsats eller ej, og i anden omgang i at bestemme, hvordan Forsvaret i givet fald skal være med.