’Tysklandsspørgsmålet’ og Europas sikkerhedsarkitektur i skyggen af krigen i Ukraine og Trump

Krigen i Ukraine, en gryende handelskrig med Kina og usikkerheden om det transatlantiske samarbejdes fremtid har re-aktualiseret det såkaldte ’Tysklandsspørgsmål’, dvs. spørgsmålet om Tysklands politiske rolle i Europa og om dets geopolitiske hensigter på globalt plan. Spørgsmålet handler både om, hvilken rolle Tyskland selv ønsker at have, og om, hvad Europa og verden mener, at den bør være. Men hvilken rolle? Det er ikke klart. Tysklandsspørgsmålet er snævert forbundet med Tysklands samling i 1871 og har været en påtrængende udfordring siden afslutningen af Første Verdenskrig, hver gang Europa har stået over for betydelige geopolitiske ændringer. Siden afslutningen af Anden Verdenskrig har konsensus været, at landets magtpolitiske rolle burde være begrænset, og dets geopolitiske agens skulle indlejres i de vestlige samarbejdsorganer. Derudover har Tyskland lejlighedsvis kunnet optræde som en diskret stedfortrædermagt for den amerikanske. Denne konsensus er i opløsning, og scenarierne spænder vidt. I den ene end af skalaen anes der et Tyskland, som balancerer mellem Frankrig på den ene side og Polen på den anden, og som svækket af modsætningerne mellem det ’nye’ og det ’gamle’ Europa er ude af stand til at sætte sine egne nationale interesser i forreste række og dermed heller ikke kan gøre dem til et aktiv for Europa. I dette scenarie vil Tysklands globale rolle være begrænset til handel og økonomi uden væsentlig geopolitisk pondus. I den anden ende af skalaen tegner der sig et Tyskland, som er trådt ud af den historiske skygge fra Anden Verdenskrig, som har givet sine nationale interesser forrang, og som er slået ind på en geopolitisk kurs, der er i overensstemmelse med disse og lader det være op til det øvrige Europa, om det vil følge Berlins politik. Hvordan den faktiske udvikling vil forløbe, er endnu uklart, og vil afhænge af, hvordan Tysklands europæiske naboer og mægtigste allierede, USA, reagerer på Berlin. I det følgende vil det blive undersøgt og diskuteret, i hvilken retning den tyske regering forsøger at bevæge Tyskland. Hvordan erhvervsliv og opposition forholder sig til dette. Hvad dets historie kan fortælle os om mulige roller for Tyskland. Hvordan Tysklands to store naboer, Frankrig og Polen, kan forventes at indgå i et nærmere samarbejde med Tyskland. Endeligt vil der blive opstillet syv scenarier, som både placerer det nye ’Tysklandsspørgsmål’ i en bredere europæisk kontekst og i en global ramme.