National krisestyring: En særlig disciplin af betydning for samfundets sammenhængskraft

Når forberedelser til national krisestyring skal finjusteres, kan man hente inspiration i to sæt af teorier. For det første teorier om, hvilke typer af risici der særligt har potentiale til at skade den samfundsmæssige sammenhængskraft, og som derfor skal håndteres med vægt på bred involvering og transparens. For det andet teorier om, hvordan man trods tidspres og mangelfuld viden bedst fremmer rolig og reflekteret beslutningstagning, så måden man træffer beslutninger på ikke får unødvendigt negative effekter. Dette paper gennemgår nogle af de relevante teorier og giver eksempler fra regeringens og myndighedernes covid-19-krisestyring. I tråd med dansk beredskabsplanlægning ses efter læringspotentialet. Inspireret af tænkningen i High Reliability Organizations vil fokus især være på, hvor håndteringen kunne have været bedre, ikke mindst i forbindelse med mink-sagen i november 2020. Der gives dog også eksempler på vellykkede skridt set med teoriernes øjne som f.eks. overgangen fra fuld nedlukning i vinteren 2020/21 til forskellige grader af åbent og lukket samfund fra foråret 2021 og til udgangen af januar 2022, alt efter variationer i pandemiens omfang og vaccinernes udrulning.