Abstract
Sveriges historie starter allerede efter sidste istid og har haft en lang og ekspansiv tidsperiode, hvor Sverige har søgt at øve indflydelse på alle omkringliggende lande.
Da landet geografisk er placeret på den skandinaviske halvø, har landet efter
erobring af Skåne, Halland og Blekinge haft få adgangsveje, hvilket har gjort, at
landet har været forskånet for krige på eget territorium i flere hundrede år.
Sverige har en veludbygget infrastruktur, der især i den sydlige del af landet har
betydet økonomisk udvikling. Landet har fri presse og er etnisk sammensat, så etniske og religiøse konflikter historisk har været undgået. Indvandring i det 20. århundrede har dog betydet, at landet nu har etniske mindretal på 12%, hvilket har ført til mindre, men hårde konfrontationer.
Levestandarden i Sverige er blandt de højeste i verden, og landet har et veludbygget socialt sikkerhedsnet.
Sverige er næsten selvforsynende på fødevareområdet og helt selvforsynende i elenergisektoren, men er afhængig af importeret olie. Landet er inde i en økonomisk opsvingperiode med lav inflation, men har fortsat en stor arbejdsløshed sammenlignet med de øvrige nordiske lande og har opbygget en stor udlandsgæld for at finansiere velfærden. Sverige må derfor stilstræbe en stram finanspolitik for at reducere statens udgifter og afdrage på udenlandsgælden.
Sveriges væbnede styrker har til formål at hævde suverænitet og integritet gennem en defensiv doktrin under alliancefrihed. Forsvaret er under omstrukturering og står med materielanskaffelser, der ikke er brug for i den kommende struktur, der skal vægte humanitære, fredsskabende og fredsbevarende internationale missioner.
Sverige er et vestligt demokratisk konstitutionelt monarki med parlamentarisk styreform og tredelt magt. Den svenske regering har i det 20. århundrede oftest været en mindretalsregering, hvilket har krævet konsensus i Riksdagen i alle betydende politiske beslutninger og lovgivninger.
Sverige har traditionelt baseret sin sikkerhedspolitik gennem FN qua landets alliancefrihed, men har fra 1995 været fuldt medlem af EU, dog med forbehold overfor den fælles mønt og selvpålagt observatørstatus i Den Vesteuropæiske Union.
Sveriges internationale sikkerhedspolitiske betydning skal især betragtes ud fra
landets vilje til at opnå større international indflydelse, og der kan på den baggrund opstilles to scenarier: Scenario 1 bygger på observatørstatus i EU´s forsvarssamarbejde mhp. fortsat alliancefrihed. Scenario 2 bygger på en tese om at opgive alliancefriheden for at udnytte EU’s sikkerhedsgaranti med det formål, at øge international indflydelse via EU’s sikkerhedspolitik.
På kort sigt er scenario 1 det sandsynligste, hvor Sverige vil søge at opnå nordisk
konsensus i EU-debatter og nærme sig den fælles mønt, mens det på mellemlangt og langt sigt vil være scenario 2, der kunne være en mulighed. Scenario 2 er især sandsynligt, hvis Rusland opfatter Sverige som en del af EU snarere end en alliancefri nation.
Da landet geografisk er placeret på den skandinaviske halvø, har landet efter
erobring af Skåne, Halland og Blekinge haft få adgangsveje, hvilket har gjort, at
landet har været forskånet for krige på eget territorium i flere hundrede år.
Sverige har en veludbygget infrastruktur, der især i den sydlige del af landet har
betydet økonomisk udvikling. Landet har fri presse og er etnisk sammensat, så etniske og religiøse konflikter historisk har været undgået. Indvandring i det 20. århundrede har dog betydet, at landet nu har etniske mindretal på 12%, hvilket har ført til mindre, men hårde konfrontationer.
Levestandarden i Sverige er blandt de højeste i verden, og landet har et veludbygget socialt sikkerhedsnet.
Sverige er næsten selvforsynende på fødevareområdet og helt selvforsynende i elenergisektoren, men er afhængig af importeret olie. Landet er inde i en økonomisk opsvingperiode med lav inflation, men har fortsat en stor arbejdsløshed sammenlignet med de øvrige nordiske lande og har opbygget en stor udlandsgæld for at finansiere velfærden. Sverige må derfor stilstræbe en stram finanspolitik for at reducere statens udgifter og afdrage på udenlandsgælden.
Sveriges væbnede styrker har til formål at hævde suverænitet og integritet gennem en defensiv doktrin under alliancefrihed. Forsvaret er under omstrukturering og står med materielanskaffelser, der ikke er brug for i den kommende struktur, der skal vægte humanitære, fredsskabende og fredsbevarende internationale missioner.
Sverige er et vestligt demokratisk konstitutionelt monarki med parlamentarisk styreform og tredelt magt. Den svenske regering har i det 20. århundrede oftest været en mindretalsregering, hvilket har krævet konsensus i Riksdagen i alle betydende politiske beslutninger og lovgivninger.
Sverige har traditionelt baseret sin sikkerhedspolitik gennem FN qua landets alliancefrihed, men har fra 1995 været fuldt medlem af EU, dog med forbehold overfor den fælles mønt og selvpålagt observatørstatus i Den Vesteuropæiske Union.
Sveriges internationale sikkerhedspolitiske betydning skal især betragtes ud fra
landets vilje til at opnå større international indflydelse, og der kan på den baggrund opstilles to scenarier: Scenario 1 bygger på observatørstatus i EU´s forsvarssamarbejde mhp. fortsat alliancefrihed. Scenario 2 bygger på en tese om at opgive alliancefriheden for at udnytte EU’s sikkerhedsgaranti med det formål, at øge international indflydelse via EU’s sikkerhedspolitik.
På kort sigt er scenario 1 det sandsynligste, hvor Sverige vil søge at opnå nordisk
konsensus i EU-debatter og nærme sig den fælles mønt, mens det på mellemlangt og langt sigt vil være scenario 2, der kunne være en mulighed. Scenario 2 er især sandsynligt, hvis Rusland opfatter Sverige som en del af EU snarere end en alliancefri nation.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Publication date | 10 Dec 2000 |
| Publication status | Published - 10 Dec 2000 |
| Externally published | Yes |