Kortlægning og suverænitet i Grønland

Da Grønland i 2013 blev enig med sydkoreanske myndigheder om assistance til at kortlægge Grønland, var det både en kulmination på mange års dansk nedprioritering af deres myndighedsansvar mht. kortlægningen af Grønland, en udfordring for Rigsfællesskabets suverænitet og et udtryk for den stigende globale interesse for Arktis. Aftalen med Sydkorea materialiserede sig aldrig i konkret kortlægning. I stedet blev et nyt dansk-grønlandsk projekt lanceret få år efter aftalen med Sydkorea. Det nye kortlægningsprojekt af Grønland skulle erstatte de gamle kort, der ikke var opdateret siden før den kolde krigs afslutning.

Rapporten her sætter den nye kortlægningsindsats ind i en historisk kontekst, som demonstrerer, hvordan der altid har været skiftende suveræne interesser involveret i kortlægning. Dette går helt tilbage til 1605, hvor de første små topografiske kort fra Grønland tjente til at markere dansk suverænitet. Senere, under 2. Verdenskrig, begyndte USA at kortlægge for at kunne anvende Grønland som en militærstrategisk ressource. I takt med at Grønland selv overtog ansvaret for egen udvikling og efterspurgte bedre kort, gik den danske kortlægning i stå. Siden afslutningen på den kolde krig har danske myndigheder ikke lavet nye kort over Grønland før det igangværende projekt blev lanceret i 2015. Set i det lys, foreslår rapporten her, at den igangværende kortlægning skal ses i kontekst af Grønlands voksende geostrategiske betydning, som samler både amerikanske, grønlandske og danske interesser.