Hvad vil Danmark med FN?

Det er velkendt og veldokumenteret, at det danske FN-engagement er aftaget med årene, og at FN ikke længere spiller hovedrollen i den danske udenrigspolitiske aktivisme (Jakobsen og Kjærsgaard, 2017; Andersen, 2019). Spørgsmålet, der optager denne rapport, er derfor ikke, hvor meget FN fylder i dansk udenrigspolitik – målt i f.eks. frivillige bidrag til særorganisationer-ne eller antallet af danske soldater, der gør tjeneste i FN-ledede operationer – men derimod hvordan FN fylder: Hvilke ordenspolitiske forestillinger har formet det danske syn på FN, og hvordan har disse udviklet sig over tid? For at belyse dette rummer rapporten to væsensfor-skellige analyser:
Først en bagudskuende, der – baseret på eksisterende litteratur og en ny gennemgang af de danske instruktioner til FN’s årlige generalforsamlinger 1989-2019 – afdækker den modsæt-ningsfyldte blanding af marginalisering, øget skepsis, kontinuitet og kendte mærkesager, der har præget de seneste årtiers danske debat om FN.
Dernæst en fremadrettet, der – med udgangspunkt i interviews med de udenrigspolitiske ord-førere fra syv af Folketingets partier , suppleret med information fra diverse partiprogrammer og -hjemmesider – søger at afdække den aktuelle spændvidde i danske politikeres forestillinger om, hvad FN kan bruges til fremover. Rapporten afsluttes med en perspektiverende diskussi-on af nogle af de geostrategiske dilemmaer og valg, som Danmark står over for i en tid, hvor vante alliancer, institutioner og samarbejdsmønstre er i opbrud og kalder på en gentænkning af dansk ordenspolitik.