Projects per year
Abstract
De geopolitiske spændinger strammer til i Arktis og Nordatlanten. Spændingerne påvirker Færøerne, Grønland og Danmark forskelligt - men de tre lande er bundet sammen i Rigsfællesskabet. Desuden er der forskellige spilleregler, alt efter om det gælder udenrigs-, sikkerheds- eller forsvarspolitik – og forskellige spilleregler giver forskellige dynamikker. Ovenikøbet kan det være svært at gennemskue dynamikkerne og landendes underliggende interesser, fordi de aftalte procedurer i kulisserne, ikke altid stemmer overens med den symbolik, der kommunikeres offentligt. Samtidig rumler flere og flere idéer til forandringer af forholdet mellem de tre lande - både indenfor og på den anden side af Grundloven. Det giver anledning til en række dilemmaer, set fra enten Tórshavn, Nuuk eller København. Denne lille antologi samler en håndfuld spidsformuleringer af sådanne dilemmaer. Antologien er finansieret af Granskingarráđiđ - Færøernes Forskningsråd - med midler fra den danske finanslov udloddet til forskning og policystudier om Foreign Affairs, Security, and Defence Policy in the North Atlantic. En del af tankerne i antologien lægger sig i direkte forlængelse af andre projekter finansieret af samme bevilling, ledet af forskere ved Fróðskaparsetur, Ilisimatusarfik, Københavns Universitet og Tænketanken Dig-In. Bevillingen har ikke strakt til at honorere de bidragende forskere, så at antologien overhovedet har kunnet materialisere sig, skyldes deres engagement i problemstillingerne og deres mulighed for at trække på tidligere forskningsprojekter. Bidragene offentliggøres her i foreløbig form. Næste skridt er at diskutere dem på seminarer i København (29. april), Tórshavn (6. maj) og Nuuk (20. maj) med deltagelse af forskerkolleger, studerende, praktikere og politikere. Efter seminarernes 'kvalitetssikring' af bidragene, forventes en endelig udgave offentliggjort i sommeren 2025. Hensigten har ikke været at komme med endelige svar eller anbefale konkrete løsninger - men tværtimod at tydeliggøre dilemmaer, der måske slet ikke kan løses. I hvert fald er der sjældent én 'rigtig' løsning; i stedet kræves en politisk beslutning eller prioritering. På den måde er håbet at bidrage til at kvalificere debatten både på Færøerne, i Grønland og i Danmark hver for sig og på tværs af Rigsfællesskabet.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Place of Publication | København |
| Publisher | Dansk Institut for Internationale Studier |
| Number of pages | 36 |
| ISBN (Electronic) | 9788772361857 |
| Publication status | Published - 2 Apr 2025 |
| Series | DIIS Working Paper |
|---|---|
| Number | 3 |
| Volume | 2025 |
Projects
- 1 Finished
-
HybSov: Organizing Foreign, Security and Defense Policy under Hybrid Sovereignty
Gad, U. P. (PI), Jørs, P. M. (CoI) & Strandsbjerg, J. (CoI)
13/11/2024 → 30/06/2025
Project: Consultancy
Research output
- 5 Working Paper Chapter
-
Ansvarsfordelingen i Rigsfællesskabet i relation til kritisk infrastruktur
Jørs, P. M., 2 Apr 2025, Dilemmaer i Rigsfællesskabet: Organisationen af udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik under hybrid suverænitet. Gad, U. P. (ed.). København: Dansk Institut for Internationale Studier, p. 11-13 (DIIS Working Paper; No. 03, Vol. 2025).Research output: Contribution to Book, Anthology, Report › Working Paper Chapter › Research
Open AccessFile -
Forord
Gad, U. P., 2 Apr 2025, Dilemmaer i Rigsfællesskabet: Organisationen af udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik under hybrid suverænitet. Gad, U. P. (ed.). København: Dansk Institut for Internationale Studier, p. 2 (DIIS Working Paper; No. 3, Vol. 2025).Research output: Contribution to Book, Anthology, Report › Working Paper Chapter › Research
Open AccessFile -
Indledning: Dilemmaer i organiseringen af udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik under hybrid suverænitet
Gad, U. P., 2 Apr 2025, Dilemmaer i Rigsfællesskabet: Organisationen af udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik under hybrid suverænitet. Gad, U. P. (ed.). København: Dansk Institut for Internationale Studier, p. 3-5 (DIIS Working Paper; No. 3, Vol. 2025).Research output: Contribution to Book, Anthology, Report › Working Paper Chapter › Research
Open AccessFile