Allegori og mimesis: Platon - Benjamin tur/retur

I nyere sprogfilosofi og teori, som f.eks. semiotik, dekonstruktion og hermeneutik indtager spørgsmålet om kunstens og sprogets repræsentationsformer en central rolle. Denne diskussion har i dele af nyere teori og filosofi ført til en fornyet interesse af for eksempel forholdet mellem 'symbol' og 'allegori', delvist under inspiration af Walter Benjamins og Paul de Mans nytolkninger. Bogen fremstiller i to diskurser sprogets repræsentationsformer; på den ene side Platons teorier om sprog, kunst og erkendelse - fundamentet for den traditionelle metafysiks æstetiske værdibegreber og på den anden side Benjamins teori om allegorisk fremstillingsform. Essayet Platon - Benjamin tur / retur munder ud i en diskussion af begrebet mimesis, hvo det vises, at Platons fordømmelse af mimesis er højst tvetydig og at fascinationskraften i den platonske tekst ikke mindst følger af den ironi, der kommer af, at teksten mesterligt betjener sig af de midler, som den forbyder andre at bruge. Det er ikke en enhedsstiftende syntese bogen forsøger sig med, men lader i stedet diskurserne fremstå som det, de er: fragmenter af en større diskurs - et bidrag til den muntre videnskab.