Why Sam Altman wants to scan two billion eyes

Description

Sam Altman, skaberen af ​​chatGPT, har scannet iris på mere end to millioner mennesker med en metallisk kugle for at bevise, at de er mennesker. Processen er enkel: Du skal installere en applikation på din mobil og modtage en QR-kode. Lad derefter kuglen se på dig med sit øje uden låg og generer en "personlighedstest". Når testen er forbundet med QR-koden, bliver applikationen en tegnebog til en kryptovaluta kaldet Worldcoin. Hvorfor skulle nogen ønske det, det er spørgsmålet.

Svaret er: for penge. Inden lanceringen udliciterede TfH tredjeparts "operatører", som opkræver pr. øje for at levere sine iris-sfærer i lande i det globale syd. I Indonesien tilbød de t-shirts, Airpods og kuponer til femogtyve Worldcoins til en værdi af $55 (i dag er de mindre end halvdelen værd). Nogle har angiveligt organiseret kryptovaluta-workshops på institutter, hvor de scannede snesevis af studerende, inklusive mindreårige. Hverken operatører eller operatører er normalt glade: penge kan endnu ikke indløses til penge, og Altman er ikke længere ansvarlig, når operatører arresteres eller angribes for falske incitamenter eller tekniske fejl, som Uber for sine chauffører i ulykker. Den kenyanske regering har forbudt søgningerne, fordi "dets databeskyttelses-, sikkerheds- og finansielle tjenester er i tvivl om ægtheden og lovligheden af ​​disse aktiviteter." Der er også spørgsmål om brugernes samtykke, når vilkårene ikke er oversat til det lokale sprog.

Altman forsikrer, at begge ting - pas og tegnebog - vil være afgørende, når Artificial General Intelligence (IAG) har overgået vores, og arbejdsløse mennesker har brug for at modtage en universel indkomst. "Det er usandsynligt, at vi vil betale for det," præciserede hans europæiske manager Ricardo Macieira for nylig, "men vi ønsker at være den infrastruktur, der tillader regeringer og enheder at gøre det." Det officielle firma hedder Tools for Humanity. Worldcoin opererer fra en registreret fond på Caymanøerne.

Den filantropiske fortælling er en hverdag for kapitalismen, men for Sofie Henriksen, en antropolog med speciale i krydsfeltet mellem humanitær indsats og tech-giganterne, er denne inkarnation noget nyt. "Teknologivirksomheder er de første til åbent at bruge deres filantropiske projekter til at teste nye teknologier, udvide deres brugerandel eller udtrække personlige data for at træne deres algoritmer," fortæller han mig via e-mail fra København. - Alle konkurrerer om at indsamle så meget data som muligt, og disse initiativer er meget effektive formler til at opnå det”. Der er et navn for Silicon Valley-teknologivirksomheder, der tilbyder at hjælpe udviklingslande med tjenester, applikationer og infrastruktur designet og implementeret uden deres samtykke, assistance eller anmeldelse: digital kolonialisme.

Biometriske data er følsomme, fordi de er uforanderlige; de kan ikke ændres som et navn eller en adresse. De tilbyder et stort potentiale for misbrug, fordi de tillader folk at blive fjernidentificeret uden deres samtykke og kan forbindes med diskriminationsparametre, som demonstreret af det automatiske identifikationssystem for uigurer implementeret af Huawei. Worldcoin har to baggrunde, en humanitær, en statslig. Indsamling af biometriske data er blevet almindeligt i migrationssammenhænge, ​​hvor irisscanning er en betingelse for at modtage humanitær hjælp, såsom mad eller penge. I 2019 samarbejdede FN's Verdensfødevareprogram med Palantir for at optimere disse operationer, som i dag påvirker 160 millioner i 120 lande. Worldcoin har taget hans retorik til sig. "I begge tilfælde præsenteres irisscanning som et værktøj, der skal sikre en retfærdig fordeling af ressourcer, det være sig kryptovaluta eller bistand og mad," siger Henriksen. "Begge lægger vægt på retfærdighed og objektivitet og effektivitet, og biometri ses som en værktøj til at forhindre svindel." Flygtninge og fattige samfund, hvor Worldcoin har indsamlet deres profiler, har ringe mulighed for samtykke.