EU skal sige samlet fra over for uacceptabel russisk international adfærd, men samtidig vise en alternativ vej for samarbejde.
Efter måneder med diplomatisk krise og militær optrapning i Syrien har forholdet mellem Rusland og EU nået et nyt lavpunkt. Alligevel bekræftede alle EU’s udenrigsministre på deres møde i april den fortsatte opbakning til begge ben i den to år gamle EU-politik over for Rusland: På den ene side har man fokus på at løse Rusland-Ukraine krisen og imødegå trusler fra Rusland. På den anden side arbejder man på et selektivt samarbejde med den russiske stat og styrkelse af russisk civilsamfund og mellemfolkelig kontakt.
Selvom det officielle Rusland i øjeblikket ikke viser interesse i at indtage en konstruktiv rolle i Europa, bør EU forblive parat til at genoptage det politiske partnerskab, når indenrigspolitisk forandring i Rusland en dag skaber mulighed for det. Samtidig skal EU-landene prioritere midler til at styrke båndene med aktører i det russiske civilsamfund.
Men er det muligt for EU af fastholde balancen i Ruslandspolitikken i en tid, hvor der er politisk efterspørgsel på hårde modsvar og fordømmelser af Rusland?