Abstract
Når danske og grønlandske historier om rigsfællesskabet sammenholdes, bliver
det klart, at en fortsættelse af fællesskabet har to paradoksale forudsætninger: Relationen
må kunne fremstilles som en fælles proces med afvikling af fællesskabet
som mål. Og relationen må kunne fremstilles som en ligeværdig proces, selvom
den indebærer et hierarki, i og med at Danmark støtter Grønland. Udgangspunktet
for prognosen er, at rigsfællesskabet kan analyseres med et teoretisk apparat
svarende til det, Ole Wæver har foreslået til analyse af den overordnede udvikling
i EU's integration: at hver af de betydende magter i proces og i resultat kan genkende
sig selv som kollektive aktører. Det afgørende bliver, hvordan centrale begreber
som stat og nation konstitueres i de nationale identitetsdiskurser. Da den
homogene nationalstat er et ideal i såvel Grønland som Danmark, forbliver rigsfællesskabet
en anomali, der behøver en særligt god historie.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Politica |
| Vol/bind | 40 |
| Udgave nummer | 2 |
| Sider (fra-til) | 111-133 |
| ISSN | 0105-0710 |
| Status | Udgivet - 2008 |
| Udgivet eksternt | Ja |