Abstract
I artiklen argumenteres der for, at to forhold har ændret forudsætningerne for, og prioriteterne i, dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Først Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i 2022, som resulterede i et grundlæggende opgør med det traditionelle syn på forsvarsudgifterne, der nu kom i overensstemmelse med NATO’s målsætninger. Dernæst Donald Trumps genvalg i 2024 og åbenbaringen af det transatlantiske interesse- og værdifællesskabs skrøbelighed og usikkerheden om den amerikanske sikkerhedsgarant, der fulgte, da konturerne af Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje for sin anden periode tonede frem. Større bidrag til europæisk sikkerhed var nu ikke længere (kun) for at fastholde USA engageret i Europa, men skridt i retning af at gøre Europas sikkerhed uafhængig af USA og dermed bedre forberedt på den dag, hvor den transatlantiske alliance måtte bryde endeligt sammen.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Samfundsøkonomen |
| Vol/bind | 2025 |
| Udgave nummer | 4 |
| Sider (fra-til) | 6-12 |
| ISSN | 0108-3937 |
| Status | Udgivet - 15 dec. 2025 |
Emneord
- Danmark
- Forsvarsudgifter
- Historie
- Sikkerhed
Publikation
- 1 Antologi
-
Temanummer: Dansk forsvar og forsvarspolitik i vækst og forandring. Og hvad så?
Schmidt, J. L. (Redaktør) & Jacobsen, J. T. (Redaktør), 15 dec. 2025, Djøf Forlag. 56 s. (Samfundsøkonomen; Nr. 4, Bind 2025).Publikation: Bog, antologi, afhandling, rapport › Antologi › Forskning › peer review
Åben adgang
Citationsformater
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver