Spring til hovednavigation Spring til søgning Spring til hovedindhold

RED LINES: China’s Emotional Assertiveness Against Western Non-State Actors

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Beskrivelse

Da Jyllandsposten i januar 2020 bragte en satiretegning af det kinesiske flag, reagerede den kinesiske ambassade i Danmark stærkt indigneret og forlangte en officiel undskyldning fra avisen. De senere år har Kina på tilsvarende vis brugt `følelsesmæssig selvhævdelse´ til at lægge pres på en række vestlige ikke-statslige aktører såsom Sveriges Television, Wall Street Journal, Mercedes-Benz, Marriott hotel og Carlsen bogforlag – en særegen form for `tvangsdiplomati´, som Kina er stort set ene om at praktisere. Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan og hvorfor Kina benytter sig af følelsesmæssig selvhævdelse over for vestlige ikke-statslige aktører og med hvilke konsekvenser. Med afsæt i en række case-studier af Kinas følelsesmæssige selvhævdelse udforsker projektet samtidig de underliggende drivkræfter samt implikationerne for de ikke-statslige aktører. Projektet føjer sig til et hastigt voksende forskningsfelt, som studerer betydningen af kollektive følelser i International Politik. Her vil projektet især kunne bidrage til at belyse, hvordan staters følelsesdiplomati udspringer i et komplekst samspil mellem institutionaliserede identitetsforestillinger og instrumentel interessevaretagelse. Endelig bidrager projektet også til debatten om Kinas øgede brug af tvangsdiplomati (militær intimidering, økonomiske sanktioner, politisk isolering osv.), hvoraf landets følelsesmæssige selvhævdelse altså udgør en særskilt og forholdsvis uudforsket praksis.
Kort titelRED LINES
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/01/202430/06/2026