Spring til hovednavigation Spring til søgning Spring til hovedindhold
20122026

Publikationer pr. år

Personlig profil

Forskningsområde

Lily Salloum Lindegaards forskning fokuserer på politik og regeringsførelse ift. effekter af klimaforandringerne og respons hertil. Hun undersøger interaktioner mellem disse dynamikker og andre store socioøkonomiske og politiske dynamikker såsom udvikling, ulighed, menneskelig mobilitet og forholdet mellem stat og samfund. Hendes arbejde har ofte en historisk tilgang og omhandler også dynamikker på tværs af styringsniveauer.

Lily er også en hovedforfatter på den kommende FN Klimapanel (IPCC) Hovedrapport 7 Arbejdsgruppe II om Klimapåvirkninger, Tilpasning og Sårbarhed.

Aktuel forskning

Lilys forskning undersøger sammenhængene mellem disse overordnede dynamikker – og hvordan de mærkes lokalt, især i det Globale Syd. Derfor giver hendes arbejde et kritisk perspektiv på global udvikling og klimarespons samt indsigter til policy.

Ud over de specifikke forskningsprogrammer og policy-projekter beskrevet nedenfor, arbejder Lily med temaer som transformative former for klimarespons, tab og skader, klimamobilitet, klimatilpasning, og skiftende styringsordninger.

Forskningsprogrammer

Lily Salloum Lindegaard er koordinator af forskningsprogrammet TRANS-AG: Governing Transformation in Agricultural Systems in Vietnam (2024-2028). Programmet er et samarbejde mellem DIIS, Hue University of Agriculture and Forestry i Vietnam, og Sektion for Geografi på Københavns Universitet. TRANS-AG undersøger regeringsførelses rolle i ‘transformativ forandring’, eller fundamental systemforandring, og dets udfald i landbrugssystemer i Vietnam. I takt med at miljømæssige udfordringer intensiveres globalt, bliver transformative forandringer nødvendige i mange systemer og sektorer. TRANS-AG-programmet bidrager med nye teoretiske og policy indsigter om regeringsførelse og politiks rolle i at facilitere inklusiv og bæredygtig transformation. Se mere på www.diis.dk/trans-ag

Lily Salloum Lindegaard var også medstifter af forskningsprogrammet Governing Climate Mobility (2019-2024), som undersøgte klimarelateret mobilitet og immobilitet i Ghana og Etiopien. Programmet anvendte en ny tilgang til klimarelateret mobilitet ved at fokusere på regeringsførelses rolle ift. mobilitetspraksisser. Programmet bidrog også til indsigt i mobilitet i relation til langsomme klimaforandringer, hvilket er underoplyst i sammenligning med viden om mobilitet ift. pludseligt opståede klimahændelser såsom oversvømmelser og storme. Dette er på trods af, at langsomme forandringer påvirker flere mennesker på globalt plan. Se programmets nye Open Access bog Governing Climate Mobility in Africa: Explorations of Adaptation in Ethiopia and Ghana, som Lily har været medredaktør på og som er trykt hos Bristol University Press. For mere om GCM-programmet se www.diis.dk/gcm

Policy-forskning

Lilys seneste og igangværende policy-forskning omfatter undersøgelser af:

  • Institutionelle arrangementer for tab og skader – Denne undersøgelse er et samarbejde mellem DIIS og UNEP Copenhagen Climate Centre med støtte fra Udenrigsministeriet. Den analyserer udviklingen af nationale institutionelle arrangementer til at vurdere, rapportere om og adressere klima-relaterede tab og skader i seks lande: Vietnam, Indien, Zambia, Somalia, Vanuatu og Mauritius. Undersøgelsen ser på rollen af nationale, subnationale, ikke-statslige og internationale aktører og undersøger aktuelle udviklinger og erfaringer. Studiet giver værdifuld indsigt i en periode hvor mange lande udvikler institutioner og processer til at forstå og håndtere stadig mere alvorlige tab og skader på lokalt plan.
  • Fordrivelse, klimaforandringer og social sammenhængskraft: En undersøgelse af tab og skader – Antallet af klimarelaterede fordrivelser stiger, men der mangler viden om ikke-økonomiske tab og skader, inkl. påvirkninger på social sammenhængskraft. Dette DIIS- og Røde Kors-studie undersøger disse emner i Ghana og Niger for at skabe indsigter til policy, forskning og praksis.

Eksterne ansættelser

ph.d. studerende, University of Copenhagen

1 mar. 201428 feb. 2017

Juniorkonsulent, Indevelop

Samarbejde og topforskningsområder i de sidste fem år

Seneste eksterne samarbejde på lande-/områdeniveau. Dyk ned i detaljerne ved at klikke på prikkerne eller