Billede af Andreas Bøje Forsby Photo: Lynggaardhansenfoto.dk

Andreas Bøje Forsby

Forsker, Ph.d.

20082025

Publikationer pr. år

Personlig profil

Forskningsområde

Andreas B. Forsby er seniorforsker i forskningsenheden Udenrigspolitik & Diplomati på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og har såvel en kandidat- som Ph.d.-grad fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Hans Ph.d.-afhandling udforskede Kinas opstigning som stormagt med fokus på, hvordan Kinas selvforståelse former dets overordnede udenrigspolitiske linje. Med afsæt i politologiske studier af International Politik (IP) kredser hans forskning primært omkring stormagtsrivaliseringen mellem USA og Kina, asiatiske sikkerhedsdynamikker samt Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder Kinas relationer til Danmark/Norden, Taiwan-konflikten, maritime konflikter i Det Sydkinesiske Hav og det strategiske partnerskab mellem Kina og Rusland.

I 2023 modtog Andreas en forskningsbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til at gennemføre et tre-årigt projekt med titlen ”Røde linjer: Kinas følelsesmæssige selvhævdelse over for vestlige ikke-statslige aktører”. Som medlem af det europæiske netværk af Kina-forskere (ETNC) har han siden 2016 bidraget til netværkets komparative årsrapporter om forholdet mellem de europæiske lande og Kina. Herudover påtager Andreas sig hyppigt policy-orienterede forsknings- og analyseopgaver for bl.a. det danske og norske forsvarsministerium, ligesom han tidligere har undervist adskillige IP-fag på Institut for Statskundskab (KU). Han hører til blandt de mest citerede eksperter i de danske medier (hhv. næstmest og tredjemest citerede DIIS-forsker i 2022 og 2023) og bidrager også jævnligt som skribent i de danske aviser/magasiner.

Samarbejde og topforskningsområder i de sidste fem år

Seneste eksterne samarbejde på lande-/områdeniveau. Dyk ned i detaljerne ved at klikke på prikkerne eller