DIIS Center for fredsforskning

DIIS Center for fredsforskning er etableret med økonomisk støtte fra Forskningsreserven på baggrund af  “Aftaler om Forskning og Innovation 2026-2029” indgået mellem regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier.
Center for fredsforskning skal understøtte en række målrettede forsknings- og fomidlingsaktiviteter i perioden 2026-2029. Det nye center skal styrke fredsforskningen i Danmark og Norden ved at etablere et samlende fredsforskningscenter på DIIS.

Ambitionen er blandt andet at: 

• bidrage med forskningsbaserede løsningsmodeller på aktuelle sikkerhedspolitiske udfordringer som Danmark og Norden står overfor
• højne det offentlige vidensniveau om sikkerhed og fred, og dermed også være med til at skabe et forbedret beslutningsgrundlag for politikere. 
• styrke forskningsnetværk mellem fredsforskere i Danmark og resten af Norden

Relevans 

Der har i dansk sammenhæng manglet et samlende fredsforskningsmiljø, der kan forbinde analyser af sikkerhedsudfordringer og konflikter med et fokus på løsningen af de aktuelle udfordringer som Danmark, Norden og Europa står overfor. Selvom dansk fredsforskning i 1990’erne satte sit internationale aftryk, har Danmark i modsætning til de øvrige nordiske lande ikke opdyrket et stærkt miljø for studiet af ikke-militære løsninger på verdens konflikter. Danmark havde i perioden 1985-2003 et forskningsinstitut for freds- og konfliktforskning (Copenhagen Peace Research Institute, COPRI), hvor bl.a. den internationalt anerkendte teori om sikkerhedsliggørelse/af-sikkerhedsliggørelse opstod. Men i 2003 blev COPRI nedlagt som selvstændig institution af regeringen. De tilknyttede forskere blev en del af en sammenlagt enhed, Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM), som i 2013 blev opdelt i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Institut for Menneskerettigheder (IMR). COPRI’s søsterinstitutter i Norden (SIPRI, PRIO, TAPRI – hhv. det svenske, norske og finske fredsforskningsinstitut) udviklede sig omvendt til stærke forskningsmiljøer, og indtager derfor idag en markant position i nationale debatter om sikkerhed og fred, tilbyder uddannelsesretninger i ”Peace and Conflict Studies”, og har deres egne tidsskrifter med fokus på fred og sikkerhed.

Ændringerne i den sikkerhedspolitiske arkitektur som Danmark, Norden og Europa er en del af, har skabt et akut behov for ny viden om sikkerhed og fred. En række nye rapporter fra forskningsinstitutioner, der kvantitativt måler krig og fred, bekræfter billedet af en mindre fredelig verden, og en verden hvor konflikter tager nye former og udspiller sig i nye arenaer (fx i rummet og på havet). Nordiske regeringers orientering mod et tættere samarbejde i en tid, hvor sikkerhedsgarantier fra USA er udfordret, bekræfter også behovet for nytænkning. Endelig er der en række nye og gamle træk ved tidens konflikter, der kalder på en fredsforskning og konfliktløsningstænkning, der kan bringe forskellige discipliner i tættere dialog. For eksempel ser man i dag en øget tendens til at konflikter hurtigt transnationaliseres, er vævede ind i hinanden, og forstærkes af stormagtsrivalisering eller klimaforandringer. 

Fokus 

Det nye center skal skabe viden inden for tre områder: 

• Våbenkontrol i en tid med våbenkapløb og krig
• Multilateralisme i en tid med skrøbelige alliancer
• Konfliktløsning i en tid med nye konflikt-konstellationer

Våbenkontrol i en tid med våbenkapløb og krig: Der er krig i Europa, og der er en markant stigning i oprustning og adgang til våben globalt set, herunder atomvåben. Samtidig er rummet blevet en ny arena for våbenkapløb og stormagtsrivalisering. Vi vil sætte fokus på, hvordan de nordiske lande kan navigere i denne situation og sikre effektive våbenkontrolregimer og internationale aftaler, der kan tøjle udviklingen af masseødelæggelsesvåben. Forskningen i nedrustning vil fokusere på historiske og globale erfaringer, og dermed åbne for flere tilgange til fred (alternativer til oprustning og afskrækkelse), for derigennem at give bud på, hvordan de nordiske lande kan navigere idag. Der er flere dilemmaer knyttet til den globale oprustning som forskningen skal hjælpe med at belyse, f.eks. sikkerhedsdilemmaet (et centralt begreb i international sikkerhedsteori): Hvis ét land opruster for at sikre sig selv, føler andre sig truet og gør det samme, hvilket i sidste ende kan øge risikoen for konflikt snarere end mindske den.  Et andet eksempel er, at nye teknologier (f.eks. AI og droner), og tiltagende stormagtsrivalisering og kapløb i rummet indebærer nye former for sikkerhedsmæssige risici, fordi klassiske modeller for kontrol og traktater ikke har en regulerende effekt på de nye områder. 

Multilateralisme i en tid med skrøbelige alliancer: Behovet for at gentænke multilateralisme – enten ved at puste liv i gamle samarbejder eller nytænke samarbejdsmodeller – er kommet på dagsordenen. Bagtæppet er blandt andet vigende økonomiske støtte til FN, et stærkere Globalt Syd, der udfordrer gamle magtbalancer, gnidninger i relationen mellem USA og Europa og dermed behovet for at gentænke sikkerhedsgarantier og NATO, og ikke mindst behovet for at kunne respondere hurtigere og mere effektivt på globale udfordringer i fællesskab. Reform af FN’s institutioner og charter er en del af denne debat. Center for fredsforskning vil opbygge viden om internationale institutioner og det forandrede multilaterale landskab for derigennem at gentænke internationale samarbejdsformer. Forskningen i multilateralisme skal give en større forståelse af historiske og nuværende samarbejdsformer i international politik og derigennem bane vejen for indspil til potentielle reformer og nye samarbejdskonstellationer.

Konfliktløsning i en tid med nye konflikt-konstellationer: Verdens konflikter eskalerer hurtigere end før, idet borgerkrige ofte vokser sig ud af deres sammenhæng og transnationaliseres, og der er en forstærket tendens til at stater støtter væbnede grupper i andre lande. Samtidig kommer konflikter ofte i ’bundter’, hvilket betyder at samme konfliktområde kan være præget af flere konflikter på én gang. De nye konflikttyper stiller altså krav til den måde konfliktløsning og interventioner designes, idet traditionelle konfliktløsningsmekanismer ikke er tilstrækkelige. Center for fredsforskning vil opbygge viden om, hvordan forhold som hastig transnationalisering, klimaforandringer, teknologiske udviklinger og private virksomheders øgede globale indflydelse påvirker konflikters udvikling, international sikkerhed og hvilken effekt de nye forhold har på den måde, vi tænker og designer konfliktløsning. Forskningen i konfliktløsning vil bygge på den store empiriske viden DIIS-forskere har om nye typer konflikter og føde ind med bidrag til løsninger af disse konflikter.

Særkende

Nordisk fredsforskning har siden 1950’erne udviklet en særlig profil, fordi den har bidraget med perspektiver, der betoner behovet for positiv fred (retfærdighed, udvikling, lighed), og ikke bare fraværet af vold (negativ fred). Den er også praksis-orienteret og optaget af samfundsrelevans, idet flere af disciplinens grundlæggere (og teoretikere) har været involveret i diplomatisk arbejde og mæglingsindsatser. Nogle af de værktøjer som nordisk fredsforskning ofte har peget på som centrale for at skabe bæredygtig og positiv fred, handler om inddragelse af civilsamfundet i fredsprocesser og engagement i multilaterale organisationer og forpligtende samarbejder. Center for fredsforskning ønsker at bygge videre på den nordiske tradition, netop ved at være multidisciplinær, policy- og praksisorienteret, og anlægge en bred forståelse af konflikt og konfliktløsning (som mere og andet end fraværet af vold).

Vores særkende og primære bidrag vil dog ligge i 

• en kvalitativ tilgang til fredsforskning. Norge og Sverige er kendt for deres kvantitative forskningsmetoder indenfor fredsforskningen, og etableringen af vigtige statistiske databaser, mens DIIS huser forskere med dyb feltarbejdserfaring og konfliktforståelse, og vil kunne bringe dette i spil. 
• at arbejde i krydsfeltet mellem samfundsvidenskaben og humaniora og især kombinere tre discipliner, navnlig International Politik-disciplinen (der har udviklet relvante teorier om magtbalance, afskrækkelse og international sikkerhed), antropologi (der især vægter det lokale og feltbaserede perspektiv på konflikters udvikling), og historie  (herunder betydningen af fortiden, traumer og erindring). 
• at samtænke sikkerhed og fred ved at kombinere indsigter fra forskellige teorier og traditioner.

Denne særlige tilgang til fredsforskning skal bringes i dialog med andre miljøer, der har deres egen DNA på området. F.eks. er SIPRI kendt for deres årlige rapporter om militære udgifter (våbenkontrol, op- og nedrustning), og Uppsala Universitet har en af verdens mest brugte databaser over væbnede konflikter. Norsk fredsforskning er kendt for stærke teoretiske bidrag, bl.a. fra Johan Galtung, en af fredsforskningsdisciplinens grundlæggere, fredsforskernes involvering i fredsdiplomati, og grundlæggelsen af et state-of-the-art tidsskrift (Journal of Peace Research), mens det finske fredsforskningsinstitut har haft fokus på post-konflikt forsoning (og ’transitional justice’). Dansk fredsforskning har som beskrevet været mindre institutionaliseret: i stedet har det enten ligget som en integreret del af sikkerhedsstudier, historie (erindringsstudier), eller konfliktstudier. Vi vil fortsætte denne tradition, men også forsøge at skabe synergi mellem de forskellige måder at tilgå felterne sikkerhed og fred.