Arendt: Forsoning og dens grænser

Beskrivelse

Efter folkedrab, massemord og andre grusomheder har forskere, religiøse ledere, og civilsamfundet ofte peget på forsoning som respons på fortidens skader. Mens hævn risikerer at gentage vold og tilgivelse risikerer at overse behovet blandt ofrene for anerkendelse af fortidens forbrydelser, har forsoning potentiale til både at anerkende fortidens skader og åbne vejen til fremtiden. Dermed, mener mange, at forsoning danner grundlag for nye begyndelser.
Hannah Arendt, hvis begreb, natalitet, understreger vigtigheden af begyndelser i menneskets handlinger, har også reflekteret over forsoning. I hendes optik kan forsoning bekræfter verdenen og skabe en ny form for solidaritet. Dog understreger hun samtidig i Eichmann in Jerusalem, at der er grænser for forsoning. Nogle gange er man nødt til at vælge ikke-forsoning.
Foredraget bringer Arendts tanker om forsoning og dens grænser i spil i debatten om forsoning efter konflikt.

Periode	11 sep. 2025
Begivenhedstitel	Født til at begynde: Teologisk stiftskonference 2025
Begivenhedstype	Konference
Placering	København, DanmarkVis på kort
Grad af anerkendelse	National